DIY babynest
Babynest er blevet super populære blandt forældre til nyfødt. Det gør den også til en populær ting at sy selv eller give som gave til de nye forældre. Babynest er en perfekt lille rede for de små nyfødte både til at mindske pladsen og så de kan føle sig trykke i den nye store verden.
Har du fundet mål et sted er du meget velkommen til at bruge min vejledning men du er også meget velkommen til at købe mit mønster lige her
” Det er vigtigt at være opmærksom på at baby ikke kan komme til skade når i bruger babynesten. Snorene skal klippes til en maximal længde på 22 cm. Barnet på ikke ligges alene på sofaer, borde eller lignende. Et motorisk fremmeligt barn vil måske kunne trille ud over kanten. Der ud over skal man tænke over placering af babynesten i sengen i forhold til overophedning. Der må aldrig monteres hanke på babynesten”
Inden du begynder at sy:
Læs hele vejledningen igennem. Der er ikke lagt sømrum til nogen steder. Jeg bruger ca. 0,7 cm sømrum. Du kan zigzagge eller overlocke løbende eller overlocke alle dele fra starten
Det skal du bruge:
– Stof
– kantbånd
– pladevat
– fyld
– snor eller satinbånd
– Saks eller rullekniv
– Lineal eller målebånd
– Symaskine med universal nål
– Matchende tråd
Stof
Babynesten skal syes i fast stof
Du skal bruge 2 stykker af
Liggemål 70 cm
90 x 115 cm
Liggemål 80 cm
90 x 125 cm
Liggemål 90 cm
90 x 125 cm
Ca. 4 m kantbånd, samt bånd til eller snor til løbegangen
Trykknapper eller lynlås 45 cm
Pudefyld til siderne ca. 1200 – 1600 g
Skummadras eller pladevat ca. 45 x 70, 80 eller 90. Pladvat er det bedst med mindst 3 lag.
Copyright
Mønster, billeder og vejledning tilhøre Carina Kryger Rønberg/Lille Kry. PDF udgaven må ikke deles, byttes, sælges eller på anden måde gengives til andre end den der har købt mønsteret. Uretmæssig brug vil bliver opkrævet et honorar. (Se handelsbetingelser på Lillekry.dk.) Papirudgaven på gerne sælges videre. Ting lavet efter dette mønster må gerne sælges af Hjemmesyersker med mindre virksomheder, hvis du tilkøber en mønster licens til 25 kr.
Mønster
Mønsteret er fylder 22 A4 sider printet når du printer mønsteret skal du være sikker på at printeren ikke tilpasser siden. Der er en testfirkant der måler 4 x4 cm tjek venligst at den måler korrekt inden du klipper mønsterdele ud. Klip ind til de sorte markeringer på mønsteret og tape siderne sammen så de sorte markeringer passer sammen.
Der er en del både til madras og til selve babynesten. Begge skal klippes mod fold
Klipning af stoffet
Syvejledning
Klip mønsterdelene ud og placer forsiden og bagsiden af babynestens sider ret mod ret.
Sy fra midten af buen i bunden i den ene side til midten af bunden i den anden side. Lad den stå åben der hvor madrassen skal sættes ind. Du kan zig zagge alle dele fra starten eller gøre det løbende som du syer.
Hvis du ønsker skummadras i din babynest kan det være en fordel at forlænge den del hvor madrassen skal ind med et par cm som du klipper fri af ”benet og lukker kanterne på med zig zag eller overlock. Så du har noget at bukke om. Du skal bukke kanten for at montere lynlås eller lave en pænere lukning med knapper. Du kan allerede nu sy ombukket og montere Lynlås eller trykknapper hvis du ønsker det.
Nu skal du sy kantbåndet på. Kantbåndet fungerer som løbegang for den snor der trækker babynesten sammen til en lille rede. Fold de yderste 2-3 cm af kantbåndet ind under det du syer- Se billede længere nede.
Du skal åbne babynesten så du har forsiden på den ene side og bagsiden på den anden side af nålen. Kantbåndet syer du på henover retsiden af sømmen. Sy så langt ude på kantbåndet som muligt. Så du har mest muligt løbegang at trække snoren
igennem. Vil du have blonde kant på skal du ligge blonden under kantbåndet på den side du ønsker den skal sidde.
Fold de yderste 2-3 cm af kantbåndet ind under kantbåndet både når du starter med at sy på og når du slutter.
Sy nu den anden side af kantbåndet fast
Nu skal du putte snoren i. Jeg bruger en elastik nål – ved ikke hvad den rigtigt hedder men det kalder jeg den. Det kan være lidt noget bøvl med det snor men vær tålmodig
Sy hele vejen rundt om ”madrassen”. Du må gerne sy i pladevattet det sikre at pladevattet sidder fast under vask. Har du valgt en skummadras skal du IKKE sy i madrassen så syer du bare rundt uden madrassen i. Du skal sy 12 – 15 cm fra kantbåndet hele vejen rundt. Du kan også tegne op, hvor du skal sy med kridt ved hjælp af mønsterdelen fra madrassen.
Put fyld i kanten. Jeg bruger 1200 g ( 4 puder) pricestar puder fra jysk sengetøjslager
Lukning med usynelige sting
’
Sy op igennem stoffet og over på den anden side. Stik nålen i stoffet og stik den ud igen et lille stykke længere henne. Sy frem og tilbage mellem siderne
Træk i tråden og den vil trække sig sammen og syningen vil ikke være synlig
Jeg sætter trykknapper i, åbningen til madrassen. Du kan også bruge velcro eller lynlås Læg madrassen i og træk snorene sammen så den bliver til en fin lille rede
Snorskjuler
Klip 2 stykker stof der matcher babynesten. De skal være 30 x 40 cm.
Sy dem sammen ret mod ret – husk vendehul
Vend rundt så ret siden er ud af – sy vendehullet.
Sæt trykknapper eller velcro på den korte side.
Rigtig God fornøjelse
Du er meget velkommen til at vise det du har lavet i min facebook gruppe:
https://www.facebook.com/search/top/?q=kreakrygers%20systue%20-%20custom%20t%C3%B8j%20og%20baby%20props
Facebook
https://www.facebook.com/lillekry/
Instagram
https://www.instagram.com/lille_kry/
Tag gerne med @lille_kry eller #lillekry
[…] Vil du sy den selv kan du købe mit mønster lige her […]