Dukkebabynest DIY
Saga elsker at putte sine dukker i sin store babynest så derfor har jeg kreeret et lille mønster på en dukkebabynest. Den er så sød og så nem og kan syes af alle
Du kan købe mønsteret her den er i 2 udgaver en til privatbrug ( dine børn, børnebørn og venners børn og gaver ) eller med henblik på salg
Inden du begynder at sy:
Læs hele vejledningen igennem. Der er ikke lagt sømrum til nogen steder. Jeg bruger ca. 0,7 cm sømrum.
Det skal du bruge:
– Stof
– kantbånd
– pladevat
– fyld
– snor eller satinbånd
– Saks eller rullekniv
– Lineal eller målebånd
– Symaskine med universal nål
– Matchende tråd
Stof
Dukke babynesten skal syes i fast stof. Du skal bruge stof til forsiden og bagsiden.
Du skal bruge ca. 70 x 60 cm stof til hver side
2 stykker pladevat af 47 x 40 cm
2-300 g pudefyld
Ca. 2 meter kantbånd samt snor eller Satinbånd
Copyright
Mønster, billeder og vejledning tilhøre Carina Kryger Rønberg/Lille Kry. PDF udgaven må ikke deles, byttes, sælges eller på anden måde gengives til andre end den der har købt mønsteret. Uretmæssig brug vil bliver opkrævet et honorar. (Se handelsbetingelser på Lillekry.dk.) Papirudgaven på gerne sælges videre. Ting lavet efter dette mønster må gerne sælges af Hjemmesyersker med mindre virksomheder, hvis du tilkøber en licens for 25 kr.
Mønster
Mønsteret er fylder 8 A4 sider printet når du printer mønsteret skal du være sikker på at printeren ikke tilpasser siden. Der er en testfirkant der måler 4 x4 cm tjek venligst at den måler korrekt inden du klipper mønsterdele ud. Klip ind til de sorte markeringer på mønsteret og tape siderne sammen så de sorte markeringer passer sammen.
Der er en del både til madras og til selve babynesten. Begge skal klippes mod fold
Syvejledning
Klip forsiden og bagsiden af babtnesten mod fold og klip pladevat til madrassen. Du kan også bruge et par lag af fleece eller det samme fyld som i siderne. Skal den være ekstra fin så kan du putte en tynd skummadras i.
Læg de 2 lag ret mod ret
Sy fra midten af buen i bunden i den ene side til midten af bunden i den anden side. Lad den stå åben der hvor madrassen skal sættes ind. Du kan zig zagge alle dele fra starten eller gøre det løbende som du syer.
vend rundt så retsiden er ud af
Nu skal du sy kantbåndet på. Kantbåndet fungerer som løbegang for den snor der trækker babynesten sammen til en lille rede. Fold de yderste 2-3 cm af kantbåndet ind under det du syer- Se billede længere nede.
Du skal åbne babynesten så du har forsiden på den ene side og bagsiden på den anden side af nålen. Kantbåndet syer du på henover retsiden af sømmen. Sy så langt ude på kantbåndet som muligt. Så du har mest muligt løbegang at trække snoren igennem. Vil du have blonde kant på skal du ligge blonden under kantbåndet på den side du ønsker den skal sidde.
Fold de yderste 2-3 cm af kantbåndet ind under kantbåndet både når du starter med at sy på og når du slutter.
Nu skal du putte snoren i. Jeg bruger en elastik nål – ved ikke hvad den rigtigt hedder men det kalder jeg den. Det kan være lidt noget bøvl med det snor men vær tålmodig
Når snoren er i kan du putte madrassen ind. Alt efter, hvordan du ønsker at afslutte bunden skal den enten ligge helt ned mod kanten eller lidt fra så du kan folde kanten ind
Sy hele vejen rundt om ”madrassen”. Du må gerne sy i pladevattet det sikre at pladevattet sidder fast under vask. Har du valgt en skummadras skal du IKKE sy i madrassen så syer du bare rundt uden madrassen i. Du skal sy 9-10 cm fra kantbåndet hele vejen rundt.
Put fyld i kanten. Jeg bruger 400 g pricestar puder fra jysk sengetøjslager
Du kan sy kantbånd på eller lukke af i hånden som jeg gør. Sy fra den ene side til den anden men lad nålen gå ind og ud af stoffet inden du syer på modsatte side. Se nålen på billedet. Eller tjek youtube for video. Søg på usynlig sammensyning
Træk i snoren og siderne samler sig.
Luk bunden af. Enten med kantbånd. Det er lidt bøvlet eller fold de rå kanter ind og sy en stikling hen over kanten. Har du puttet skummadras i kan det være smart med lynlås eller knapper så den kan pilles ud ved vask. Træk i snorene så stoffet rynker sammen og bind de 2 ”ender” sammen så babynesten bliver lukket. Hver opmærksom på længden af dine snore når nu det er legetøj. Jeg binder gerne en knude der ikke kan pilles op Igen så ingen for trukket snoren ud.
Du kan montere hanke på babynesten så den fungere som en lift det er smartest inden du fylder kanterne med fyld
Rigtig God fornøjelse
Du er meget velkommen til at vise det du har lavet i min facebook gruppe:
Facebook
https://www.facebook.com/lillekry/
Instagram
https://www.instagram.com/lille_kry/
Tag gerne med @lille_kry eller #lillekry
Testernes billeder