Huer – elefanthuer, baggyhuer pandebånd og halsedisser
Den danske sommer har været intet mindre end fantastisk i år. Men efteråret banker på og det er tid til huer af en hver slags. Her kan du se mine ynglings mønstre og få inspiration til dine huer uanset om du syer dem selv eller bestiller dem hos mig eller andre.
Mine unger har hue på så snart de blæser, også om sommeren. Gry har aldrig døjet med ørene men Saga har haft væske på ørene og fået dræn i. Så om det har nogen effekt at have hue på så snart det blæser det ved jeg egentligt ikke. Om sommeren på de blæsende dage bruger jeg ofte en hue i et enkelt lag jersey. Om vinteren får den fuld gas med tykke huer i kogt uld og blødt uldfoer. Det meste af tiden er en dobbelt lags jersey eller jersey/uld hue perfekt. I barnevognen er det sjældent nødvendigt med mere end et enkelt lag uld.
Uld
Uld er fantastisk at bruge til huer, det regulere temperaturen på hovedet, suger meget væske og så er det vandskyende. Men ikke alle børn syntes det er pisse fedt med uld og slet ikke børn med børneeksem.
Hvilken hue
Elefanthue er praktisk til mindre børn, hvor der er gang i den. Men de kan sagtens have en almindelig hue på. Det vigtigste er at de sidder tæt ved ørene. Jeg syntes at en del af de købehuer specielt elefanthuer sidder skidt omkring hovedet. De er alt for løse og der trækker ind i til ørene.
Mine ynglings mønstre
Baggy hue
Det her er et mønster fra Made by Runi. I mønsteret er både hue, pandebånd og halsedisse. Det er ynglings mønsteret herhjemme og vi har vist alle sammen indtil flere udgaver. Mønsteret indeholder størrelser både til børn og forældre og den sidder godt på de fleste. Et mønster der absolut er pengene værd
Du kan købe den lige her.
Elefant hue med spids
Det her mønster er mit eget overvejer at lave det til en PDF. Den har taget udgangspunkt i et par forskellige huer og er endt op med at være lige som jeg gerne vil have en elefanthue skal sidde.
Elefanthue rund
Det her er absolut en favorit den sidder simpelthen så godt. Mønstret er fra Ottobre og er gratis. Laralil her lavet den fineste vejledning til hvordan man syer den så der er simpelthen ikke nogen undskyldning for ikke at få den lavet.
Du finder vejledning og mønster her
Inspiration til huer
En elefant hue til shoppen i GOTS stof
Baby hjelm i quilt – mønster ottobreblad fra 2002
Elefanthue til en sød pige
En baggyhue med kant der var lige lidt nok stof
Elefanthue til DH tryk
Kogt uld huer med pelskvaster
Mor og datter hue. Mønster made by runi og stof fra luie luie
Elefanthuer til DH tryk
Jeg har næsten altid huer på lager så tjek lige shoppen ud her