Livet med Lille kry,

Livet med Lille kry,

…. og 2 børn hjemme på fuldtid 

Et indlæg om at nyde, undvære, nøjes og lidt sene arbejds nætter.  

En af grundene til at jeg startede Lille kry var for at vi kunne have børnene hjemme. Min mand arbejder en del offshore og det er ikke foreneligt, med den type af arbejde jeg som landbrugsuddannet ville kunne få, og ikke mindst blive betalt for. Institutionspladser er dyre og lønnen inden for landbruget knap så fed. Jeg har ellers en længere uddannelse inden for landbrug og økonomi men har nok ikke været klar eller haft en ønske om at komme på kontor endnu.

Da vi fik Saga, kom der også andre udfordringer. Først ret voldsomme efterfødselskomplikationer og efterfølgende et barn der nærmest ikke sov. Hun sover stadigt dårligt og har en dags rytme der ikke er helt som der står i bøgerne. Vi fik andre prioriteter og et ønske om at nyde vores børn mens de var små. Dette betyder også at vi må undvære andre steder. Vi bor småt og billigt, nogen mener vi bor i en ruin- læs min svigerfar.  Vi har lige solgt den ene bil og har nu kun en bil og en ladcykel på trods af at vi har 10 km til nærmeste indkøbs mulighed, der går desuden en bus til esbjerg og vejen for enden af vejen så vi har egentlig mange muligheder selvom vi bor lidt langt ude på landet. .

Vi har kun 1, ja du læste rigtigt 1 Ipad, og vores fjernsyn er et 32″ og det er ikke et smart TV. Vi har ikke legetårn i haven – vi kører på legepladsen. Vi har en trampolin men den har vi fået i gave. Min overlocker er 25 år gammel, mit kamera mellem 10 og 15 år gammelt og min computer er 4 år.

Jeg tror at det er vigtigt ind i mellem at lade sig nøjes for en periode, og i stedet nyde de ting man har og kan indtil man rammer øjeblikket hvor man ikke længere skal nøjes og undvære, så kan man glæde sig over det man får og har kæmpet for. For glæden er større, hvis man har ventet og arbejde med de ting man har at gøre med. Uanset om drømmen er en gård, mere tid med børnene, nyt hus ( min mand ) eller tværs over Amerika. Så er man nødt til bo småt, arbejde sent, eller spare penge sammen. Selvom vores generation er opvokset med en opfattelse af at vi kan alt, vi kan blive alt og vi må alt. Helst på den halve tid og gerne så det lige passer os, ellers bliver vi sure.

 

 

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Nyhedsbrev
Få alle de gode nyheder, rabatter og selvfølgeligt lidt gode råd om zero waste og kreativitet.
We respect your privacy.